Alphabølgen

En podcast for voksne, som er i berøring med børn, unge og den teknologiske verden

Abonner på podcast i iTunes

Alphabølgen Episode 6

Emne: Er du tabt bag tavlen Vi kender den allesammen – tavlen! Sort eller grøn hang den der i klasseværelset og fandt sig i at blive tegnet på, skrevet på, malet på og vasket på. Den kunne så meget – eller kunne den? Hvorfor blev den egentlig skiftet ud med Interaktive tavler og tablets? Hvad var det egentlig den kunne, hvad kunne den ikke og hvorfor blev den erstattet? I denne episode træder vi ind i klasseværelset og kigger på tavler i alle afskygninger. Både som hardware, software, præsentationsredskab, tankekort og meget andet. Vi prøver at belyse tavlen med Mcluhans Tetrad model og taler om kridt, netbræts og tegnetavler.  Vi runder episoden af med en top 3 over yndlingstavler.

Se shownotes for episoden

Alphabølgen Episode 5

Emne: YouTube på godt og ondt YouTube er allestedsnærværende og meget svær at komme uden om. I børne og ungehøjde er det ofte hovedkilden til underholdning såvel som information, men er det alt sammen lige godt? I dag går snakken på YouTubes gode, såvel som dårlige, sider, og vi forsøger at belyse hvad det er, man som forældre og professionel bør være opmærksom på. Vi snakker Guldtuben, Elsagate og management af vores børns helte. Til sidst tager vi en tur igennem vores personlige top 3 YouTube kanaler, og kommer till at gå 10 minutter over tid af bare iver.

Se shownotes for episoden

Alphabølgen Episode 4

Emne: Kvinder, hvad er det med den teknologi?

I denne episode bevæger vi os ind i et emne, som særligt én af os ved enormt meget om. For hvad er det lige, det her med kvinder og teknologi. Hvorfor er det vigtigt at give særskilt fokus? Hvorfor fylder det så meget i debatterne i disse år, og findes der nogle løsninger, som også involverer piger?

Udover episodens emne så skal vi også fejre en “langstrømpet” fødselsdag, og vi har endnu en gang en top 3, som denne gang bliver et åbenlyst sololøb, da den ene af os er den anden langt overlegen i forhold til emnet.

Så læn dig tilbage, find en kop kaffe, en motorvej eller et godt DSB sæde, og lad os fylde lidt i din øregang.

God fornøjelse.

Se shownotes for episoden

 

Alphabølgen Episode 4 - 14.9.17

Podcasts 2017

Alphabølgen Episode 3

Emne: Bring Your Own Device

Emnet børn og mobiltelefoner har længe bragt sindene i kog. For nyligt begyndte skoler i hobetal at udelukke mobilen fra deres klasselokaler, og skabte for alvor fornyet fokus på vores teknologi i skoleregi. Er forbud egentlig en god løsning, og hvem har ansvaret? Derudover tager vi som ‘Sidespor’ den nye persondatalov op til undersøgelse. En lov, som syntes at være sneget lige forbi os og, som fremadrettet får direkte konsekvenser for vores børn og deres data

Se shownotes for episoden

 

Alphabølgen Episode 3 - 31.8.17

Podcasts 2017

Alphabølgen Episode 2

Emne: Er vi alle Cyborgs?

En cyborg – noget vi ofte forbinder med figurer i film som Terminator, Robocop eller Blade runner. Men udstyret med mobiltelefoner, smartwatches og bærbare computere er vi så ikke alle ved at være Cyborgs.

Se shownotes for episoden

 

Alphabølgen Episode 1

Emne: Dine, mine og vores nyheder

Om måden vi indtager vores nyheder, hvordan man kender forskel på sandt og falsk og, hvad det der fake news egentlig er. Samtidig siger vi farvel til iPod’en, der nu er lagt i graven af Apple.

Se show notes for episoden

Uffe Lyngdal Sørensen

Uffe Lyngdal Sørensen

Vært

Eva Fog

Eva Fog

Vært

E-mail: eva@digipippi.dk

Tlf.: 20215121

Shares
Share This