Alphabølgen

En podcast for voksne, som er i berøring med børn, unge og den teknologiske verden

Alphabølgen blev optaget fra 2016 til 2017 og udkom med 11 episoder.

Alphabølgen Episode 11

Spille spil eller spilde tid? Del 2

Der spilles spil – computerspil – som aldrig før. Det er i TV som esport, i undervisningen som læringsplatforme samt i langt de fleste hjem med børn. Selv voksne er med på bølgen.
Med den tiltagende offentliggørelse af computerspil, er der fulgt frygt for at det skaber voldelige børn og unge, afhængighed samt holdningen, at spild af tid.
I denne og forrige epiosde af Alphabølgen tager vi emnet op, og bringer forskellige typer eksperter på banen.
Denne gang er det Thorkild Hanghøj fra Aalborg Universitet, der fortæller om hans arbejde med alle slags spil.

Alphabølgen Episode 10

Spille spil eller spilde tid? Del 1

Der spilles spil – computerspil – som aldrig før. Det er i TV som esport, i undervisningen som læringsplatforme samt i langt de fleste hjem med børn. Selv voksne er med på bølgen.
Med den tiltagende offentliggørelse af computerspil, er der fulgt frygt for at det skaber voldelige børn og unge, afhængighed samt holdningen, at spild af tid.
I denne og næste epiosde af Alphabølgen tager vi emnet op, og bringer forskellige typer eksperter på banen.
Vi lægger ud med Tore Neergaard Kjellow, stifteren af Skolen i spil, der med dokumenteret succes får børn og unge til at lære igennem eksisterende spil. Han har også god erfaring med, hvad det kræver af lærerne, når der skal læres gennem spil.
Episodens anden gæst er Christian Mogensen, der ud over sit arbejde på Center for digital pædagogik har stiftet virksomheden Noget om spil. Hans tilgang er det brede perspektiv, hvor både samfund og forældrerollen berøres.
Vi stiller dem begge spørgsmålet: Spille spil eller spild af tid? Lyt med og hør, hvad de svarede.

Alphabølgen Episode 9

Børns data og vores forhold til dem Denne episode er blevet kaldt “En stinker”, 2018s nulpunkt – træls men nødvendig. Alphabølgen er tilbage efter en lang juleferie, og vi ligger hårdt ud med at kigge på nogle utroligt prekære sager. Det drejer sig om kommunernes misbrug af dine børns date, KL´s vision for fremtiden med teknologi, som mest af alt ligner en dårlig udgave af Minority Report og så “Den evidensbaserede skole”, som ikke er evidensbaseret alligevel. Alt i alt en rigtig træls omgang, som sætter sindende i kog hos os begge.
Meget bedre bliver det ikke i “Sidesporet”, som denne gang handler om de 1000 børn og unge, der er blevet anklaget for at dele en video af mindreårige, der dyrker sex. På mange måder en meget tragisk sag, som vi vender i Sidesporet.
Rigtig god fornøjelse og på gensyn på den anden side af en stinkende men nødvendig episode.

Alphabølgen Episode 8

Emne: Når børn kommunikerer – multimodalt? Når børn kommunikerer, så prøv og læg mærke til hvor mange forskellige kommunikationsformer eller modaliteter, der egentlig indgår. De laver lyde, de gestikulerer, laver fagter, ansigtsudtryk, håndtegn, dansetrin, bruger slang, metaforer, tegner tegninger, opfører skuespil, bygger verdener i lego og alt muligt andet. Nogle gange helt overdrevet – synes vi voksne, der står og ser på.
Det handler denne episode af Alphabølgen om, når vi stiller skarpt på børns multimodale kommunikation. I vores sidespor prøver vi at finde frem til, om vi har en “farvoritmodalitet”.

Alphabølgen Episode 7

Emne: Mennesket og app’en 84 % af Danmarks befolkning har en smartphone. På vores computere er vi gået fra, at have programmer til, at have apps. Tablets har indtaget vores liv, og 52 % af os har fået en.
Apps fylder vores dagligdag, ung som gammel, og vi påvirkes af deres indhold, user interfaces og producent bestemte formål.
I denne episode af Alphanbølgen tager vi et hurtigt kig på det danske forhold til apps ved bl.a., at se på vores mobilforsider. Derudover har vi talt med en pige om, hvad hun mindst vil kunne undvære på sin mobil.
Til sidst tager vi et sidespor, hvor et indlæg i Politiken fremstiller tesen, at børn bliver idéfattige af iPads.

Alphabølgen Episode 6

Emne: Er du tabt bag tavlen Vi kender den allesammen – tavlen! Sort eller grøn hang den der i klasseværelset og fandt sig i at blive tegnet på, skrevet på, malet på og vasket på. Den kunne så meget – eller kunne den? Hvorfor blev den egentlig skiftet ud med Interaktive tavler og tablets? Hvad var det egentlig den kunne, hvad kunne den ikke og hvorfor blev den erstattet? I denne episode træder vi ind i klasseværelset og kigger på tavler i alle afskygninger. Både som hardware, software, præsentationsredskab, tankekort og meget andet. Vi prøver at belyse tavlen med Mcluhans Tetrad model og taler om kridt, netbræts og tegnetavler.  Vi runder episoden af med en top 3 over yndlingstavler.

Se shownotes for episoden

Alphabølgen Episode 5

Emne: YouTube på godt og ondt YouTube er allestedsnærværende og meget svær at komme uden om. I børne og ungehøjde er det ofte hovedkilden til underholdning såvel som information, men er det alt sammen lige godt? I dag går snakken på YouTubes gode, såvel som dårlige, sider, og vi forsøger at belyse hvad det er, man som forældre og professionel bør være opmærksom på. Vi snakker Guldtuben, Elsagate og management af vores børns helte. Til sidst tager vi en tur igennem vores personlige top 3 YouTube kanaler, og kommer till at gå 10 minutter over tid af bare iver.

Se shownotes for episoden

Alphabølgen Episode 4

Emne: Kvinder, hvad er det med den teknologi?

I denne episode bevæger vi os ind i et emne, som særligt én af os ved enormt meget om. For hvad er det lige, det her med kvinder og teknologi. Hvorfor er det vigtigt at give særskilt fokus? Hvorfor fylder det så meget i debatterne i disse år, og findes der nogle løsninger, som også involverer piger?

Udover episodens emne så skal vi også fejre en “langstrømpet” fødselsdag, og vi har endnu en gang en top 3, som denne gang bliver et åbenlyst sololøb, da den ene af os er den anden langt overlegen i forhold til emnet.

Så læn dig tilbage, find en kop kaffe, en motorvej eller et godt DSB sæde, og lad os fylde lidt i din øregang.

God fornøjelse.

Se shownotes for episoden

 

Alphabølgen Episode 4 - 14.9.17

Podcasts 2017

Alphabølgen Episode 3

Emne: Bring Your Own Device

Emnet børn og mobiltelefoner har længe bragt sindene i kog. For nyligt begyndte skoler i hobetal at udelukke mobilen fra deres klasselokaler, og skabte for alvor fornyet fokus på vores teknologi i skoleregi. Er forbud egentlig en god løsning, og hvem har ansvaret? Derudover tager vi som ‘Sidespor’ den nye persondatalov op til undersøgelse. En lov, som syntes at være sneget lige forbi os og, som fremadrettet får direkte konsekvenser for vores børn og deres data

Se shownotes for episoden

 

Alphabølgen Episode 3 - 31.8.17

Podcasts 2017

Alphabølgen Episode 2

Emne: Er vi alle Cyborgs?

En cyborg – noget vi ofte forbinder med figurer i film som Terminator, Robocop eller Blade runner. Men udstyret med mobiltelefoner, smartwatches og bærbare computere er vi så ikke alle ved at være Cyborgs.

Se shownotes for episoden

 

Alphabølgen Episode 1

Emne: Dine, mine og vores nyheder

Om måden vi indtager vores nyheder, hvordan man kender forskel på sandt og falsk og, hvad det der fake news egentlig er. Samtidig siger vi farvel til iPod’en, der nu er lagt i graven af Apple.

Se show notes for episoden

Uffe Lyngdal Sørensen

Uffe Lyngdal Sørensen

Vært

Eva Fog

Eva Fog

Vært

E-mail: eva@digipippi.dk

Tlf.: 20215121

Shares
Share This